Forsinket, beskadiget eller mistet bagage: sådan fungerer erstatningen

EU-forordning 261/2004 fastsætter minimumsrettigheder ved boardingafvisning, aflyst fly og forsinkelse. Indchecket bagage er ikke reguleret dér. Ansvaret for bagage følger i stedet Montrealkonventionen, som EU tiltrådte ved Rådets afgørelse 2001/539/EF, og som er gennemført i EU-retten ved forordning (EF) nr. 2027/97 i dens ændrede affattelse efter forordning (EF) nr. 889/2002. Efter artikel 3, stk. 1 i forordningen er et EU-flyselskabs ansvar for passagerer og bagage underlagt konventionens bestemmelser, og den ændrede artikel 1 udvider dem til luftbefordring inden for en enkelt medlemsstat, altså også rene indenrigsflyvninger med et EU-flyselskab. Ellers gælder konventionen for internationale rejser mellem stater, der har tiltrådt den (artikel 1, stk. 2). Flyver du med et selskab uden for EU til eller fra et land, der ikke har tiltrådt konventionen, kan andre regler gælde.

Konventionens artikel 17, stk. 2 gør transportøren ansvarlig, hvis indchecket bagage ødelægges, kommer bort eller beskadiges, forudsat at den skadevoldende hændelse indtraf om bord eller mens bagagen var i transportørens varetægt. Skyldes skaden bagagens egne egenskaber eller en iboende mangel eller svaghed ved den, hæfter selskabet ikke for den, og for håndbagage hæfter selskabet kun, hvis selskabet eller dets ansatte eller medhjælpere har forårsaget skaden ved fejl eller forsømmelse. Ved forsinkelse gælder artikel 19: selskabet er ansvarligt for skade som følge af forsinkelsen, men går fri, hvis det påviser, at det har truffet alle foranstaltninger, der med rimelighed kan kræves, eller at det var umuligt at træffe dem.

De to spor kan løbe parallelt. Blev også selve flyvningen aflyst eller kraftigt forsinket, vurderes det spørgsmål særskilt efter 261/2004, hvis artikel 12 udtrykkeligt lader retten til yderligere kompensation uberørt, samtidig med at kompensation efter forordningen kan fratrækkes sådan erstatning.

Artikel 22, stk. 2 begrænser transportørens ansvar for ødelagt, bortkommet, beskadiget eller forsinket bagage til et beløb pr. enkelt passager. Konventionens oprindelige tekst angiver 1 000 særlige trækningsrettigheder, men artikel 24 indeholder en mekanisme for løbende gennemgang af grænserne, og efter ICAO's seneste revision gælder 1 519 SDR fra 28. december 2024. SDR, særlige trækningsrettigheder, er en regneenhed, så beløbet i kroner og euro varierer med kursen.

To domme fra EU-Domstolen præciserer grænsen. I sag C-63/09, Walz mod Clickair, fastslog domstolen, at skadebegrebet i artikel 22, stk. 2 omfatter både økonomisk og ikke-økonomisk skade. Loftet gælder altså alt, hvad du kræver, ikke hver skadetype for sig. I sag C-410/11, Espada Sánchez m.fl. mod Iberia, fastslog domstolen, at retten til erstatning og ansvarsbegrænsningen også gælder, når en passager kræver erstatning for bagage, der er indchecket i en anden passagers navn, forudsat at den bortkomne bagage faktisk indeholdt genstande, der tilhørte den passager, som kræver erstatningen. For en familie, der har fordelt sine ting i fælles kufferter, kan det have stor betydning.

Loftet er en grænse, ikke et fast beløb. Du skal kunne påvise, hvilket tab du har lidt, og som dokumentation nævnes typisk kvitteringer, billetter eller boardingkort og billeder. Vejen til et højere loft, som artikel 22, stk. 2 peger på, er, at du, da den indcheckede bagage blev overleveret til transportøren, i praksis ved check-in, afgav en såkaldt særlig erklæring om bagagens værdi og betalte tillægsgebyr, hvis det blev forlangt. Loftet gælder heller ikke, hvis det påvises, at selskabet eller dets ansatte eller medhjælpere har forårsaget skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med viden om, at skade sandsynligvis ville blive følgen (artikel 22, stk. 5), hvilket er et højt sat krav. Et flyselskab kan desuden selv have påtaget sig højere grænser eller ingen grænser (artikel 25).