Flyet landede i en anden lufthavn: kompensation, transport eller ingen af delene?

Efter artikel 2, litra l, i forordning 261/2004 er en aflyst flyvning en flyvning, der ikke er gennemført, men som var planlagt på forhånd, og hvor mindst én plads var reserveret. EU-Domstolen har slået fast, at det ikke er nok, at flyet er lettet efter den fastlagte rute. Det skal også nå frem til bestemmelsesstedet efter den rute. En omdirigeret flyvning skal derfor i princippet betragtes som aflyst. Domstolen gør dog en undtagelse: lander flyet i en lufthavn, der betjener flytrafikken til og fra samme by eller region som den bookede, er det hverken foreneligt med forordningens formål eller med ligebehandlingsprincippet at ligestille omdirigeringen med en aflyst flyvning. Kompensation kan så ikke kræves på det grundlag. Sagen vurderes i stedet efter reglerne om forsinkelse. Betjener lufthavnen ikke samme by eller region, gælder hovedreglen. EU-Domstolen har bekræftet, at en sådan omdirigering kan give ret til kompensation på grund af aflysning (kendelse af 6. oktober 2021 i sag C-253/21, TUIfly).

Spørgsmålet blev afgjort den 22. april 2021 i sag C-826/19, WZ mod Austrian Airlines AG, af EU-Domstolens fjerde afdeling efter en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Korneuburg i Østrig. Passageren havde én booking til en rejse Klagenfurt-Wien-Berlin Tegel den 21. maj 2018, med planlagt ankomst til Tegel 22:20. Fordi flyet ikke kunne lande i Tegel på grund af det gældende forbud mod natflyvning, blev det omdirigeret til Berlin Schönefeld, hvor passageren ankom 23:18.

Domstolen forklarer ligebehandlingen med et eksempel. Hvis omdirigeringen regnedes som aflyst fly, ville en passager, der efter transport er fremme i den bookede lufthavn med under tre timers forsinkelse, få kompensation, mens en passager, der er landet i den rigtige lufthavn med tilsvarende forsinkelse, ikke ville få noget, selv om ulempen er den samme. Samtidig udtalte domstolen, at en passager ved en sådan omdirigering i princippet har ret til kompensation efter forordningen, hvis han eller hun når frem til sit endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter den ankomsttid, selskabet oprindeligt fastsatte.

Det relevante tidspunkt er ikke, hvornår flyet landede i den alternative lufthavn, men hvornår du efter transport faktisk når frem til den lufthavn, bookingen gjaldt, eller eventuelt til en anden nærliggende destination aftalt med selskabet. Ventetiden på transporten og rejsetiden mellem lufthavnene regnes altså med. Omvendt betyder det, som domstolen også påpeger, at et selskab kan undgå pligten til at betale kompensation efter artikel 7, hvis det sørger for, at passagererne er fremme uden en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til den oprindeligt planlagte ankomsttid.

Selve tretimersgrænsen stammer ikke fra denne dom, men fra de forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., af 19. november 2009. Her blev passagerer på kraftigt forsinkede flyvninger sidestillet med passagerer på aflyste flyvninger, når det gælder retten til kompensation. Kompensation udbetales dog ikke, hvis selskabet kan vise usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet.

Denne artikel beskriver de regler, der gælder til og med den 22. oktober 2027. Fra den 23. oktober 2027 anvendes forordning (EU) 2026/2202, som ændrer forordning 261/2004. Efter den nye definition i artikel 2, litra l, regnes en flyvning, der er omdirigeret til en anden lufthavn end den på billetten, og som ikke kan fortsætte dertil, udtrykkeligt som aflyst. Undtagelsen for lufthavne, der betjener samme by eller region, står i den nye artikel 5, stk. 6. Den gælder kun, hvis flyselskabet har sørget for transport til den lufthavn, der er angivet på billetten, og forsinkelsen dertil ikke er mere end tre timer.