Fuglekollision og genstande på banen: usædvanligt, men kun for den tid, det faktisk forårsagede

Ved aflysning og ved forsinkelse på mindst tre timer til det endelige bestemmelsessted kan forordning 261/2004 give ret til økonomisk kompensation. Undtagelsen står i artikel 5, stk. 3: Flyselskabet slipper kun for at betale, hvis det kan påvise, at forstyrrelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet. EU-Domstolen stiller to krav, som begge skal være opfyldt: Hændelsen skal ligge uden for selskabets normale drift og uden for dets faktiske kontrol.

Fuglekollision blev prøvet i sag C-315/15, Pešková og Peška mod Travel Service, hvor Domstolens tredje afdeling den 4. maj 2017 slog fast, at en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet usædvanlige omstændigheder. Baggrunden var en flyvning Burgas-Ostrava den 10. august 2013, der nåede frem fem timer og tyve minutter for sent.

Også affald og spild på banen har været prøvet for EU-Domstolen. I sag C-501/17, Germanwings mod Pauels, konstaterede Domstolen den 4. april 2019, at en dækskade forårsaget af en fremmed genstand, der ligger på lufthavnens start- og landingsbane, er omfattet af begrebet usædvanlige omstændigheder: En skade, der udelukkende skyldes en sådan genstand, hvilket selskabet skal påvise, hører ikke til selskabets normale drift, og da renholdelsen af banen slet ikke indgår i selskabets opgaver, ligger den uden for selskabets faktiske kontrol. I sagen sad der en skrue i et dæk på flyet, der skulle flyve Dublin-Düsseldorf den 28. august 2015. I sag C-159/18, Moens mod Ryanair, nåede Domstolen den 26. juni 2019 til samme resultat for benzin på banen, som førte til, at banen blev lukket, men konklusionen hviler på en udtrykkelig betingelse: Benzinen stammede ikke fra et luftfartøj, der tilhørte det selskab, som udførte flyvningen.

At hændelsen er usædvanlig, betyder ikke, at hele forsinkelsen er beskyttet. Pešková-dommen indeholder en regel, der er let at overse: Har forsinkelsen flere årsager, skal den del, der kan henføres til den usædvanlige omstændighed, fratrækkes den samlede forsinkelse, og først derefter vurderes det, om det, der er tilbage, når op på tre timer til det endelige bestemmelsessted. Fratrækket forudsætter, at selskabet påviser, at netop denne del af forsinkelsen skyldes en usædvanlig omstændighed, som ikke kunne have været undgået, og at det traf alle rimelige foranstaltninger for at undgå følgerne. Har selskabet ikke gjort det, tæller også denne tid med. Tretimersgrænsen stammer til gengæld ikke fra disse domme, men fra de forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., hvor Domstolen den 19. november 2009 slog fast, at et tidstab på tre timer eller mere ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted kan give samme ret til kompensation som en aflyst flyvning.

Samme dom sætter også en grænse for, hvad selskabet kan give fuglen skylden. Har en kompetent ekspert allerede kontrolleret flyet efter kollisionen, og selskabet derefter vælger at lade sin egen ekspert gentage kontrollen, kan den nye kontrol ifølge Domstolen ikke anses for en foranstaltning, der er tilpasset situationen, og den forsinkelse, den forårsager, skyldes ikke usædvanlige omstændigheder. Domstolen udtalte sig desuden om det andet led i artikel 5, stk. 3: De rimelige foranstaltninger omfatter forebyggende kontrolforanstaltninger mod fugle, forudsat at selskabet faktisk kan træffe dem, at de ikke tvinger selskabet til uforholdsmæssige ofre set i forhold til virksomhedens kapacitet, og at selskabet påviser, at foranstaltningerne faktisk blev truffet for den flyvning, hvor kollisionen skete. Kun foranstaltninger, der faktisk påhviler selskabet, tæller, ikke foranstaltninger, som for eksempel lufthavnen eller flyveledelsen har ansvaret for. I C-159/18 vurderede Domstolen derimod, at en banelukning af den slags ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet.