Lukket lufthavn og lukket luftrum: askesky, strømsvigt, brændstofsystem og droner

Ved aflyst fly kan forordning 261/2004 give ret til økonomisk kompensation, og EU-Domstolen har fastslået, at passagerer på forsinkede flyvninger kan sidestilles med passagerer på aflyste flyvninger, hvad angår retten til kompensation efter artikel 7, hvis de lider et tidstab på tre timer eller mere til det endelige bestemmelsessted.

Undtagelsen står i artikel 5, stk. 3: flyselskabet slipper for at betale, hvis det kan godtgøre, at forstyrrelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet. Forordningens betragtning 14 nævner blandt andet vejrforhold, der gør det umuligt at gennemføre flyvningen, sikkerhedsrisici og uforudsete mangler i flysikkerheden som eksempler. Bevisbyrden ligger hos selskabet.

Det første led er, at hændelsen overhovedet er en usædvanlig omstændighed. Her stiller domstolen to krav, som begge skal være opfyldt, de er kumulative: hændelsen skal efter sin art eller oprindelse ligge uden for selskabets normale drift og ligge uden for dets faktiske kontrol. I sagen om benzin på start- og landingsbanen ved Treviso var begge opfyldt: benzinen stammede ikke fra selskabets eget fly, rengøringen af banerne hører ikke til selskabets opgaver, og selskabet skal rette sig efter lufthavnsmyndighedens beslutning om at lukke banen. Domstolen nåede frem til, at benzinen på banen, som førte til, at banen blev lukket, var en usædvanlig omstændighed, som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet. Konklusionen er dog betinget: den gælder benzin, der ikke stammer fra et luftfartøj, som tilhører det luftfartsselskab, der udførte flyvningen.

Det andet led er, at omstændigheden ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige foranstaltninger var truffet. Selskabet skal også have truffet foranstaltninger tilpasset situationen for at undgå følgerne, og den del af forsinkelsen, der ikke skyldes lukningen, kan ikke lægges lukningen til last.

Udbruddet af Eyjafjallajökull begyndte 20. marts 2010 og gik 14. april over i en eksplosiv fase. Dagen efter blev luftrummet over flere medlemsstater lukket på grund af asken. En passager, hvis flyvning Faro–Dublin blev aflyst 17. april, krævede dækket sine udgifter til mad, overnatning og transport, indtil hun kunne rejse hjem 24. april.

Dommen af 31. januar 2013 i sag C-12/11 er stadig udgangspunktet. Lukningen af luftrummet som følge af udbruddet var usædvanlige omstændigheder, men de fritog ikke luftfartsselskabet for pligten efter artikel 5, stk. 1, litra b, og artikel 9 til at yde forplejning.

Domstolen afviste udtrykkeligt tanken om en særlig kategori af »særligt usædvanlige omstændigheder« ud over dem, der er nævnt i artikel 5, stk. 3. Af forordningens ordlyd fremgår det heller ikke, at forplejningspligten ved sådanne omstændigheder skulle være begrænset i tid eller beløb. Godtgørelse for forplejning, som selskabet ikke sørgede for, vurderes derimod efter, hvad der var nødvendigt, passende og rimeligt i situationen.

Det er værd at holde to ting adskilt: en gyldig grund til ikke at betale standardkompensationen er ikke en gyldig grund til at lade passagererne stå uden mad eller hotel.