Flyselskabet siger nej: sådan anfægter du et afslag

Kompensation ved en aflysning følger af artikel 5, stk. 1, litra c, og EU-Domstolen har fastslået, at passagerer, der når frem til deres endelige destination tre timer eller mere efter den oprindeligt fastsatte ankomsttid, kan påberåbe sig samme ret til kompensation efter artikel 7 (forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., dom af 19. november 2009). Domstolen har fastslået, at undtagelsen i artikel 5, stk. 3, omfatter både den aflyste flyvning og en forsinkelse af ankomsttiden på tre timer eller mere (sag C-315/15, præmis 20 og 27). Samme vurdering gælder altså i begge tilfælde. Artikel 5, stk. 3, er en undtagelse fra hovedreglen, og Domstolen har fastslået, at en bestemmelse, der er en undtagelse fra EU-regler til beskyttelse af forbrugerne, skal fortolkes indskrænkende (sag C-549/07, Wallentin-Hermann mod Alitalia, dom af 22. december 2008, præmis 17 og 20).

Undtagelsen har to led, og begge skal være opfyldt: der skal have foreligget en usædvanlig omstændighed, og den, der påberåber sig den, skal desuden bevise, at omstændighederne ikke kunne have været undgået ved foranstaltninger, der var tilpasset situationen (C-549/07, præmis 40). Det andet led er strengt. Flyselskabet skal bevise, at det var åbenbart, at selskabet ikke kunne have undgået, at omstændighederne førte til aflysningen, eller til en forsinkelse af ankomsttiden på tre timer eller mere, selvom det havde sat alle tilgængelige ressourcer i form af personale og udstyr samt alle tilgængelige økonomiske ressourcer ind, uden at skulle bringe uforholdsmæssige ofre i forhold til sin kapacitet på det pågældende tidspunkt (C-549/07, præmis 41, og C-315/15, præmis 29).

Forordningen stiller i dag ikke krav til, hvordan et afslag skal formuleres. Men et afslag, der kun nævner en kategori, siger ikke noget om nogen af de to led, og det er netop dem, selskabet i sidste ende skal kunne dokumentere. Det, du kan bede om, er derfor oplysning om den konkrete hændelse, om hvorfor den ligger uden for selskabets normale drift og faktiske kontrol, om hvordan den påvirkede netop den pågældende flyvning, og om hvilke foranstaltninger selskabet traf.

Nogle gange gør den det. I sag C-315/15, Pešková og Peška mod Travel Service, dom af 4. maj 2017, fastslog Domstolen, at en kollision mellem et fly og en fugl er en usædvanlig omstændighed. Men dommen stoppede ikke dér, og det er anden halvdel, der er nyttig ved et afslag: selv da skal de rimelige foranstaltninger være dokumenteret. Domstolen fandt, at de rimelige foranstaltninger omfatter kontrolforanstaltninger til at forebygge fugles tilstedeværelse, hvis selskabet reelt kan træffe sådanne foranstaltninger uden at bringe uforholdsmæssige ofre i forhold til sin kapacitet. I så fald er det selskabet, der skal bevise, at foranstaltningerne faktisk er truffet i forhold til den flyvning, hvor kollisionen skete (domskonklusionens punkt 3 og præmis 44-47).

I samme sag fastslog Domstolen, at en aflyst eller kraftigt forsinket flyvning ikke skyldes usædvanlige omstændigheder, når årsagen er, at selskabet, efter at den kontrol, der kræves efter en fuglekollision, allerede var udført af en autoriseret ekspert, valgte at bruge sin egen ekspert til at gentage kontrollen. Domstolen tog også stilling til det blandede tilfælde: skyldes en forsinkelse på tre timer eller mere kun delvis en usædvanlig omstændighed, trækkes den del fra den samlede forsinkelse. Men fradrag må ikke foretages, hvis selskabet ikke har truffet de påkrævede rimelige foranstaltninger, og det er selskabet, der skal bevise, at den pågældende del af forsinkelsen skyldes en usædvanlig omstændighed, som ikke kunne have været undgået (præmis 50 og 52).