Teknisk fejl: hvornår holder flyselskabets undtagelse?

Ved aflyst fly kan forordning 261/2004 give ret til økonomisk kompensation, og efter EU-Domstolens praksis kan det samme gælde ved forsinkelse på mindst tre timer til slutdestinationen. Én undtagelse gælder oplysningen: fik du besked om aflysningen mindst to uger før afgang, udbetales der ingen kompensation, uanset årsag, og ved kortere varsel kan et tilbud om omlægning inden for bestemte tidsrammer have samme virkning (artikel 5, stk. 1, litra c). En anden gælder årsagen, og det er artikel 5, stk. 3, der er flyselskabets vej ud af betalingspligten: selskabet behøver ikke betale kompensation efter artikel 7, hvis det kan påvise, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selvom alle rimelige foranstaltninger var truffet.

EU-Domstolen har fortolket undtagelsen sådan, at den rummer to krav, og begge skal være opfyldt (C-549/07, C-832/18). Hændelsen skal efter sin art eller oprindelse ligge uden for flyselskabets normale drift, og den skal ligge uden for selskabets faktiske kontrol. Desuden skal selskabet kunne påvise, at det alligevel gjorde alt rimeligt for at undgå følgerne. Bevisbyrden ligger hos flyselskabet, ikke hos dig.

Forordningens betragtning 14 nævner uforudsete mangler i flysikkerheden som et eksempel på, hvad der kan udgøre en usædvanlig omstændighed, og det er den formulering, der ligger nærmest, når et flyselskab skriver »teknisk fejl« i et afslag. Trafikstyrelsen nævner fabrikationsfejl blandt sine eksempler. EU-Domstolen har dog læst undtagelsen snævert, netop fordi den er en undtagelse fra en hovedregel, der skal beskytte passagererne.

Grundlaget blev lagt i sag C-549/07, Wallentin-Hermann mod Alitalia - Linee Aeree Italiane SpA, afgjort den 22. december 2008. Domstolen fastslog, at tekniske problemer ikke i sig selv kan betragtes som usædvanlige omstændigheder: fejl, der viser sig under vedligeholdelse eller skyldes mangelfuld vedligeholdelse, ligger inden for driften. Dommen besvarer også to andre spørgsmål, som er værd at huske. At selskabet har fulgt minimumsreglerne for vedligeholdelse, er ikke nok til at vise, at alle rimelige foranstaltninger er truffet. Og hvor ofte et bestemt selskab rammes af tekniske problemer, siger i sig selv intet om, hvorvidt omstændigheden var usædvanlig.

I sag C-257/14, van der Lans mod Koninklijke Luchtvaart Maatschappij (KLM), afgjort den 17. september 2015, tog Domstolen stilling til argumentet om, at fejlen kom uventet. Flyvningen Quito-Amsterdam den 13. august 2009 blev omkring 29 timer forsinket, efter at en brændstofpumpe og en hydromekanisk enhed havde måttet udskiftes. Domstolen kom frem til, at et sådant teknisk problem, selv når det er opstået uforudset, ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse og ikke er opdaget ved regelmæssige eftersyn, ikke er omfattet af begrebet usædvanlige omstændigheder. At holde flyene i flyvedygtig stand er kernen i at drive et flyselskab. Domstolen tilføjede, at selskabet heller ikke kan afvise kompensation med henvisning til, at fabrikanten af visse defekte dele har begået en fejl.

Sag C-832/18, A m.fl. mod Finnair Oyj, afgjort den 12. marts 2020, handler om en detalje, der kan afgøre tvister i praksis: dele, der først udskiftes, når de går i stykker, de såkaldte on condition-dele. Domstolen fastslog, at en fejl på en sådan del i princippet hører til den normale drift, og at selskabet derfor ikke kan påberåbe sig usædvanlige omstændigheder, selvom det altid har en reservedel på lager, medmindre fejlen alligevel ligger uden for både driften og den faktiske kontrol. Samme dom indeholder en oplysning, som flere burde kende: den, der har fået kompensation for et aflyst fly og accepteret omlægning, kan også have ret til kompensation for en forsinkelse på omlægningsflyet, forudsat at betingelserne for det er opfyldt, og at samme selskab udfører begge flyvninger.