Syg eller afdød besætning og grænsen til personalemangel i lufthavnen

Ved en aflysning og ved en forsinkelse på tre timer eller mere til den endelige destination kan forordningen give ret til kompensation efter artikel 7. En første undtagelse handler om, hvor tidligt passageren fik besked: får du besked om aflysningen mindst to uger før den planlagte afgang, er der ikke ret til kompensation, uanset årsagen. Med kortere varsel gælder det samme, hvis du samtidig tilbydes en omlægning tæt på de oprindelige tider. Får du besked mindre end syv dage før afgang, som når besætningen pludselig bliver syg, skal omlægningen give mulighed for afgang højst en time tidligere og ankomst til den endelige destination senest to timer efter den planlagte ankomsttid (artikel 5, stk. 1, litra c). En anden undtagelse handler om årsagen: efter artikel 5, stk. 3, slipper flyselskabet kun for at betale, hvis det kan bevise, at forstyrrelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selvom alle rimelige foranstaltninger var truffet. Bevisbyrden ligger altså hos selskabet, ikke hos passageren.

EU-Domstolens faste praksis stiller to krav til en sådan omstændighed: hændelsen skal efter sin art eller sin oprindelse ligge uden for selskabets normale drift, og den skal ligge uden for selskabets faktiske kontrol. Betingelserne er kumulative (begge skal være opfyldt), og vurderingen sker fra sag til sag. Fordi artikel 5, stk. 3, er en undtagelse fra princippet om kompensation, skal begrebet desuden fortolkes indskrænkende.

Ved den anden betingelse, kontrollen, skelner Domstolen mellem hændelser med intern og ekstern oprindelse. Eksterne er hændelser, der skyldes naturen eller en tredjeparts handlinger, fx et andet luftfartsselskab eller en offentlig eller privat aktør, der forstyrrer flyve- eller lufthavnsdriften. Grænsen mellem syg besætning og personalemangel i lufthavnen trækkes dog først og fremmest allerede ved den første betingelse: selskabets egen besætning hører til dets normale drift, mens omfattende mangler hos lufthavnsoperatøren kan falde uden for den.

Spørgsmålet om syg eller afdød besætning blev afgjort af EU-Domstolens tredje afdeling den 11. maj 2023 i de forenede sager C-156/22-C-158/22, TAP Portugal mod flightright og Myflyright. Baggrunden: den 17. juli 2019 skulle TAP flyve Stuttgart-Lissabon med planlagt afgang kl. 06.05. Kl. 04.15 samme morgen blev andenpiloten fundet død i sin hotelseng. Hele besætningen var chokeret og erklærede sig ude af stand til at udføre flyvningen, og da der ikke var erstatningspersonale tilgængeligt uden for TAP's base, blev flyvningen aflyst. TAP nægtede at betale og henviste til artikel 5, stk. 3.

Domstolens svar var kort: en pludselig udeblivelse på grund af sygdom eller dødsfald lige før den planlagte afgang hos et besætningsmedlem, der er nødvendigt for at gennemføre flyvningen, er ikke en usædvanlig omstændighed.

Begrundelsen er, at foranstaltninger, der angår flyselskabets eget personale, hører til selskabets normale drift, og det omfatter planlægning af besætningen og personalets arbejdstid. Et flyselskab kan i sin drift blive stillet over for, at ansatte pludselig bliver syge eller dør, også lige før afgang, og må indrette sin planlægning efter det. Domstolen var udtrykkelig på to punkter. Det er selve udeblivelsen, ikke den præcise lægelige årsag, der er hændelsen, og en afdød medarbejder adskiller sig juridisk ikke fra en akut syg. Og at besætningsmedlemmet havde gennemgået de foreskrevne lægeundersøgelser uden bemærkninger, ændrer intet, da enhver kan blive ramt af pludselig sygdom eller død. Den første betingelse var dermed ikke opfyldt, og Domstolen behøvede ikke at tage stilling til den anden.

Den 16. maj 2024 behandlede Domstolens niende afdeling den anden side af grænsen i sag C-405/23, Touristic Aviation Services mod Flightright. En flyvning fra Køln-Bonn til Kos den 4. juli 2021 ankom 3 timer og 49 minutter for sent. Forsinkelsen havde flere årsager: den foregående flyvning var allerede 1 time og 17 minutter forsinket på grund af mangel på check-in-personale, den langsomme bagagelæsning gav yderligere 2 timer og 13 minutters forsinkelse, fordi lufthavnsoperatøren, der var ansvarlig for ydelsen, havde personalemangel, og ændrede vejrforhold efter lukning af flyets døre lagde yderligere 19 minutter til. Præjudicielspørgsmålet drejede sig kun om den midterste del.

Domstolens svar: personalemangel hos den lufthavnsoperatør, der har ansvaret for at læsse bagage på flyene, kan være en usædvanlig omstændighed. Formuleringen er vigtig: kan, ikke er. Den konkrete vurdering overlod Domstolen til den nationale ret. Den skal afgøre, om de konstaterede mangler ved læsningen var omfattende (i så fald hører de ikke til flyselskabets normale drift), og om de lå uden for selskabets faktiske kontrol. Hvis selskabet havde beføjelse til at udøve faktisk kontrol over lufthavnsoperatøren, lå manglerne ikke uden for dets kontrol. Er begge betingelser opfyldt, skal den nationale ret desuden vurdere, om selskabet har bevist, at omstændigheden ikke kunne undgås trods alle rimelige foranstaltninger. Domstolen pegede også på, at forsinkelsen kunne have været undgået, hvis selskabet havde kunnet bruge en anden leverandør med tilstrækkelig kapacitet på det tidspunkt, hvor det vidste eller burde have vidst, at lufthavnsoperatøren ikke havde sådan kapacitet.